Menu

Undgå at blive snydt af “gode” Black Friday tilbud – Få 5 konkrete tips her

Vi elsker gode Black Friday tilbud, og danskerne er vilde med denne dag, hvor du virkelig kan få valuta for alle pengene. Men er alle tilbuddene nu så gode, som de giver sig ud for at være? Og hvad kan du selv gøre, for at undgå at blive snydt af et dårligt tilbud?

Hvert år hører vi om butikker, der har reklameret med knaldtilbud, der efterfølgende har vist sig ikke at være så gode alligevel. Enten var prisen ikke nedsat med det oplyste beløb, ikke nedsat overhovedet eller i værste tilfælde dyrere end før Black Friday.

Snyder butikkerne med deres tilbud?

Der kan være mange penge at spare ved at handle på Black Friday, men som udgangspunkt er en sund skepsis altid godt. Der er let at blive i tvivl, om et tilbud nu også er så godt, som der bliver reklameret med. Her får du 5 ting, der hjælper dig med at teste tilbuddet.

5 ting, du skal være opmærksom på, inden du falder for et godt tilbud

Vi kan alle godt lide de gode tilbud, og hvis vi kan spare penge, så gør vi gerne det. Desværre kan du ikke altid regne med, at et Black Friday tilbud er så godt, som det giver det giver sig ud for at være.

Et godt tip er at tjekke prisen på en af de store prissammenligningssider. Du kan også slet og ret google produktet, så du kan tjekke prisen hos andre butikker.

Det kan godt betale sig at være forberedt, inden Black Friday rammer butikkerne. Hvis du skal ud at lave et større indkøb, så tjek prisen på varen i månederne op til Black Friday.

Nogle butikker kører ofte med lave priser, men umiddelbart inden Black Friday bliver prisen sat op. På den måde virker tilbuddet mere interessant, end det i virkeligheden er. Hvis du ved, hvilken pris varen normalt bliver solgt til, kan du meget bedre vurdere, om tilbuddet er godt eller skidt.

Selvom mange varer er sat ekstra ned i forbindelse med Black Friday, så forhast dig ikke. Langt de fleste varer kommer på udsalg igen på et senere tidspunkt. Hvis du ikke er sikker på, om du er ved at gøre et godt køb, så slå koldt vand i blodet. Vent til næste gang, der er udsalg, og tjek varen igen. Specielt elektronik og hårde hvidevarer er populære på Black Friday. Men prøv lige at lægge mærke til, hvor ofte disse varegrupper er på tilbud.

Det er vigtigt at have styr på dine rettigheder, når du handler. Det er ikke alle fysiske butikker, der vil give dig pengene tilbage, hvis du fortryder et køb. Som udgangspunkt har du altid minimum 14 dages returret, hvis du køber en vare på nettet. Husk at spørge om returretten i den fysiske butik. inden du køber. Det er ærgerligt at stå med håret i postkassen, hvis du finder ud af, at du ikke vil beholde varen – eller hvis varen er en gave, og modtageren gerne vil bytte den.

Pas på, at du ikke falder for et godt tilbud på en vare, som du normalt ikke ville overveje at købe. Mange lader sig lokke af gode tilbud med varer til halv pris, eller varer der er sat adskillige tusinde kroner ned. Her er det ligeledes vigtigt, at du sikrer dig, at du kan levere varen tilbage (i den fysiske butik), hvis du skulle fortryde købet.

Brug disse tips, hver gang du går på tilbudsjagt

De gode råd er naturligvis ikke kun gældende den ene gang om året, hvor der er Black Friday. Du kan bruge dem hver gang, du er på udsalg, og finder en tilbudsvare, som du ikke kan undvære.

Artiklen er lavet i samarbejde med Modelhuset.dk. Modelhuset laver bl.a. laserscanning og web vr.